Velkommen til MG&BK
Hos os er gymnastik og bevægelse mere end træning. Det er et sted, hvor børn, unge og voksne udvikler sig, udfordrer sig selv og oplever glæden ved at være en del af noget større.
Vi er en forening drevet af frivillige, der skaber gode oplevelser og et stærkt sammenhold. Her mødes medlemmerne hver uge for at lære nyt, have det sjovt og dyrke gymnastik i et aktivt og inkluderende miljø.
Det står vi for
Fællesskab
Vi skaber stærke fællesskaber, hvor alle er velkomne.
Bevægelsesglæde
Vi fremmer glæden ved bevægelse og sund livsstil.
Frivillighed
Vi værdsætter frivillige kræfter. Sammen gør vi en forskel.
Udvikling
Vi skaber muligheder for udvikling i alle aldre.
125 år med gymnastik og foreningsliv
I 2025 kunne MG&BK fejre 125-års jubilæum. En milepæl der vidner om en stærk forening med dybe rødder i Middelfart.
Foreningen blev stiftet den 25. maj 1900 som Middelfart Gymnastik og Idrætsklub med blot 21 aktive og 10 passive medlemmer. Siden da har generationer været en del af foreningen.
Fra en beskeden begyndelse er MG&BK vokset til en stor og aktiv gymnastikforening med mange hold for både børn, unge og voksne. Foreningen bygger fortsat på glæden ved bevægelse og et stærkt lokalt engagement.
