Samværspolitik

I MG&BK skal der være et trygt fællesskab for alle. For at sikre både frivillige, medlemmer, forældre og børn denne tryghed, har vi formuleret en række retningslinjer for, hvordan vi omgås hinanden i vores samværspolitik. På den måde passer vi sammen på det gode klubfællesskab.

I MG&BK’s aktiviteter opbygges nære og sociale relationer mellem trænere, frivillige, børn og deres familier. Disse relationer er som udgangspunkt meget positive og givende for alle. Det er dog vigtigt, at man som frivillig eller træner er opmærksom på både sine egne og andres grænser.

 

Som frivillig eller træner i MG&BK er det vigtigt, at du kender og følger klubbens samværspolitik. Ved at gøre det, er du med til at forebygge overgreb og krænkelser mod børn og unge i vores aktiviteter.

I MG&BK skaber vi ikke kun relationer mellem frivillige og børn, men også mellem frivillige, trænere og medlemmer indbyrdes. Derfor skal vi have en sund kultur og et stærkt foreningsfællesskab, hvor alle trives og føler sig trygge i relationen med hinanden. Det er afgørende for, at vi kan bevare og udvikle det gode fællesskab, vi bygger sammen.

Det er vigtigt, at vi alle tager ansvar for, at samværspolitikken overholdes.

 

Scroll to Top