Kommende events

Få varmen med fire unikke aftener i det kolde efterår og vinter

Glæd dig til en række særlige aftener hos Vernholt, hvor dansetrin møder vinsmagning, cocktails og meget mere.

 

Under kyndig ledelse af Annette og Per Funch-Nielsen lærer du de grundlæggende trin i fire forskellige danse. 

Du behøver ingen erfaring – bare lysten til at bevæge dig og have det sjovt. 

Du kan komme alene eller tage din bedre halvdel, ven eller veninde under armen.

 

Hver aften byder desuden på en let anretning og smagsprøver, som passer til aftenens tema.

🍷 Vin & Vals – 24. oktober

Lær valsens elegante grundtrin, efterfulgt af en let anretning og smagsprøver på Vernholts vine.

🍺 Snacks & Salsa – 7. november

Få gang i hofterne med salsaens rytmer og nyd en aften krydret med snacks og ølsmagning.

🥃 Rom & Rumba – 9. januar 2026

Start det nye år med rumbaens varme rytmer og smag på et udvalg af udsøgte rom.

🥂 Tapas & Tango – 20. februar 2026

Afslut eventserien med tangoens passion og intensitet kombineret med tapas og Vernholts cocktail/bobler.

Praktisk information

🕔 Tidspunkt: alle events foregår kl. 17.00 – 20.00
📍 Sted: Vernholt, Strib Landevej 108
💸 Pris: 225 kr. pr. event eller 800 kr. for alle fire
🔞 Eventene er kun for deltagere over 18 år

Tilmelding

Pladserne er begrænsede, så reserver din plads allerede nu.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til fire aftener, hvor dans, smag og hygge går hånd i hånd!

Scroll to Top